Vi blev hentet i Chiang Mai, og mast ind i en minibus sammen med 15andre. Baggagen var der ikke plads til i bilen, saa op paa taget med den. Chauffoeren koerte noget raadent, men frem kom vi da. Det var saadan enn gammel lorte bil, saa for at der var motorkraft nok, maatte han slukke for airconditionen op ad bakke, herligt! Vi kom frem til det saakaldte "hotel", som viste sig at vaere to paele i noget jord! Vores vaerelse mindede meget om en faengselscelle, men toilet i hjoernet, intet privatliv. Heldigvis var vi begge kommet os over vores daarlig mave. Det skulle dog vise sig at vaere luxus i forhold til det vi stoedte ind i dagen efter. Dagen efter blev vi laesset paa ladet af en bil, og saa kaldt det bare om at holde fast! Vi blev koert ned til floden, og sejlet tvaers over den, hvor graensen til Laos var. Det hele gik ret hurtigt, i forhold til hvad vi havde turde haabe paa. Logistikcheffen var blevet syg, eller ikke ansat, saa den baad vi skulle have vaeret med var prop fyldt. Saa kunne vi saa staa der med en lang naese. Det gik dog ikke vaerre end at de fik tryllet en ny baad frem. Den foerste time gik med at nyde udsigten-de naeste 8 med at have ondt i roeven! Saa ordet slow boat menes helt alvorligt!!! Da vi kom frem om aftenen glaedet vi os til at faa et bedre vaerelse og faa sovet ud. Vi gav samlet 30kr for vores "luxus" vaerelse, som var endnu mindre end dagen foer, og langt mindre rent. Vi sog under myggenet i vores egne soveposer. Der stod en blaeser, som skulle forsoege at koele det 40grader varme vaerelse ned. Den lille landsby var ikke tilknyttet elnettet, saa da familien gik i seng, slukkede de for generatoren, og saa blev det foerst varmt. Vi fik ikke sovet meget den nat. Men tabte mindst 10kg! Naeste dag gik vi ned til baadene i ret god tid, i haab om at faa en god plads=mindre ondt i roeven. Vi blev henvist til en baad og vupti sejlede den. Da vi fik set os om, var vi de eneste ikke lokale ombord. Saederne var, om muligt endnu haardere end dagen foer. De lokale kiggede meget nysgerrigt paa os, men ingen turde sige noget. Efter lidt tid fik en ung mand dog mannet sig op til at spoerge de 2 marsmaend, hvor de var fra. Esben fortalte han var biavler, men da mandens engelsk ikke var saa godt, hev Esben 2 biblaede frem. De var lige foer at baaden kaentrede! Alle de lokale stod paa nakken af hinanden for at foelge med i Esben fortaelling og se paa billederne. Om de forstod hvad han sagde, vides ikke. Vi kom dog frem til Luang Prabang og tog det foerste det bedste tilbud om vaerelse vi kunne faa. Efter lidt forhandling fik vi os et splinter nyt vaerelse med balkon ud til floden. Det viste sig at vi var de foerste og eneste gaester, da hotellet ikke er bygget faerdigt endnu. Her til morgen vaagede vi ved at haandvaerkerne begyndte at hamre paa loftet over os. Det er en utrolig flot by, med meget charme. Vi kan derfor godt forstaa at den er blevet udnaevnt som ’world heritage’. Byen er fuld vaekst, og der bliver derfor restaureret mange steder. Byen er knap saa turistet som andre steder vi har vaeret, og menneskene taler intet engelsk. Vi troede ikke det ville vaere et problem at faa vekslet penge her, men her er ingen penge automater og veksle butikkerne er meget skeptiske overfor morsoe sparekasse! Det endte med at vi maatte gaa ind til et rejsebureau, og haeve penge til overpris. Men morgenmad fik vi da penge til omsider. Vi har koebt flybillet til Hanoi, Vietnam den 26 april, det ser vi frem til! Ellers har vi det godt:)
Knus Esben og Anne